Tisvildeleje vandre og cykel ture
Vi fokuserer på lokalhistorien, lokal produceret mad og drikke, mindfulness i naturen og bæredygtighed på vandre og cykelture. Neden under kommer der nogle turforslag.
Tisvildelejes natur, arkitektur og hverdag – før og nu Special tur som partner med UNESCO – UIA København Arkitekturhovedstad 2023.
Tilmelding på sms 26367380 med navn og antal gæster. Betaling på Mobilepay 26367380 200,00 kr pr person senest kl 18.00 dagen før event. Hvis I bliver forhindrede i at komme til eventet får I ikke pengene tilbage. Datoer :
Start sted: Tisvildeleje tog station. Tid: 10:00 – 12.00. Parkering: Der er parkering på eller ved parkeringsplads ved Tisvildeleje tog station. Toilet: Der er toilet ved Tisvildeleje Station. Tilgængelighed: Turen er ikke for dårligt gående eller rullestolsbrugere, da vi går ned af trapper og en kort afstand i sand. Deltagere: Der kan minimum være 5 og maksimum 25 deltagere for hver tur. Med tog fra København eller Hillerød: Der går tog fra Hovedbanegården til Hillerød og skiftes tog til Gibskovbanen med endestation Tisvildeleje.
Kom med på vandretur i det gamle fiskerleje i Nordsjælland, der er kendt for sine badehoteller, fritidshuse, og skønne rekreative natur i skov og ved strand. Hvordan er byen og omegnen blevet til et af københavnernes foretrukne rekreative ferieområder?
Denne vandretur sætter fokus på badehoteller, pensionater, badekultur, og sommerhusets udvikling fra gamle fiskerhuse, små hytter, jernbanevogne, ombyggede ishuse til flotte arkitekttegnede sommerhuse tegnet bl.a. af verdensberømte Arne Jacobsen.
Tisvildeleje før og nu – badehoteller, pensioner og ildsjæle. Vi vandrer gennem skoven, langs stranden og du hører fortællingen om Swingtidens badehoteller og pensioner, som Tisvildeleje engang var berømt for. Vi kommer forbi nogle af Tisvildelejes mest kendte badehoteller og historiske sommerhuse og du hører om byens kreative personligheder, de mange kunstnere og nye tiltag af byens ildsjæle. Varighed 2 timer.
Besøg hos lokale producenter af mad og drikkevarer i Tisvildelejes omegn. På denne cykeltur besøger vi lokale bæredygtige producenter af både mad og drikkevarer i Tisvildelejes omegn. Her er der bl.a mulighed for at få store gastronomiske oplevelser, smage på dejlige vine, gin og lokale snapse, få kødspecialiteter eller friske grøntsager, frugt og bær i gårdbutikker. Cykler kan lejes nede i Tisvildeleje. Varighed 2 timer.
Gå på jagt i naturens eget spisekammer – sank spiselige vilde planter og bær. På denne vandretur forbinder vi os med naturen via gå meditation i skoven og ved vandet. Vi indsamler vilde spiselige urter/bær undervejs og slutter turen ved stranden ved Danmarks ældste kilde, Sankt Helene kilde. Den har været kendt siden 1200 tallet som valfartssted for syge, der søgte håb om helbredelse i kildevandets formodede helbredende kraft. Varighed 2 timer.
Healing garden – den spiselige have, nordiske lægeplanter, super food, plantekommunikation. På denne vandretur besøger vi Healing garden som er min egen spiselige have med nordiske lægeplanter, blomster, bær og frugter. Du hører om nordiske lægeplanter, ukrudt og superfood og deres helbredende egenskaber og måske får du inspiration til at skabe dit eget naturapotek og får en planteven. Turen inklusiv urteforfriskning. Varighed 1 1/2 time.
Pilgrimsvandring med mindfulness på Tisvildevejen. På denne vandretur går vi i Tibirke bakker, gennem skoven og langs oldtidsvejen. Den er en del af pilgrimsruten Esrum-Tisvildevejen og løber gennem de naturskønne områder Ellemosen og Holløse Bredning. Her befinder vi os i et landskab som i årtusinder har været fuld af kraftsteder med hellige kilder, moser og gravhøje. På vores vandring er der tid til egen refleksion og vi forbinder os med naturen via gå meditation undervejs. Turen slutter ved Sankt Helene kilde tæt på stranden. Varighed 3 timer.
Vandring i stilhed langs strand og i skov, Mindful Walking og saunagus. På denne vandretur i stilhed går vi langs stranden, forbinder os til naturen via sanseøvelser og slutter af med saunagus, hvor vi indånder de æteriske oliers helbredende egenskaber. Varighed 2 tim.
v. Mette Kromann Thomsen, certifiseret turistfører, lokalguide, akupunktør, phytoterapeut/urteterapeut, mindfulness naturen